OPRET DIG I BOOKINGSYSTEMET
Du kan nemt booke et behandlerrum via vores booking system, Momence, som kan tilgås både som app eller via browser.
Vi anbefaler at du henter appen til din telefon via Apple App Store eller Google Play — så er du mest fleksibel, når du ønsker at booke. Hvis du ikke allerede har oprettet en profil i Momence via. den velkomstmail du har modtaget, kan du følge guiden herunder.
-
Før du kan komme i gang med at booke behandlerrum, skal du oprette en personlig adgangskode til din profil i Momence bookingsystem. Dette er nemt og skal kun gøres denne ene gang, følg nedenstående steps:
Gå til momence.com/forgotpassword, her indtastes din email.
Følg linket i den email du netop har modtaget og opret adgangskoden
VIGTIGT: For at du kan købe klippekort / trækningen for dit abonnement kører automatisk. Skal du tilføje dint betalingskort. Log ind enten via appen eller på momence.com/login og vælg "Account". Under “Payment methods” kan du opdatere din kortoplysninger.
VIGTIGT: For at du kan modtage vigtige beskeder om dine bookinger - skal du tillade notifikationer fra appen. Log ind på appen og vælg “Account”. Under “App settings” kan du tillade notifikationer.
Upload et billede af dig selv. Gå til “Account” og vælg “Personal information”. Dette er kun synligt for SALIG teamet.
Når du har været igennem alle 5 steps, er din profil oprettet, og du kan downloade Momence appen, og er nu klar til booking af behandlerrum. Hent Momence appen i App Store eller Android market.
Dine bookede tider vil blive synlige under ‘Upcoming for you’ i Momence appen.
Vær opmærksom på at når starttiden er passeret på bookingdagen, vil din booking liggen under ‘Past bookings’.
GUIDES TIL BOOKINGSYSTEMET
Momence
Er det første gang du skal bruge Momence, eller har du brug for en genopfriskning, kan du med fordel benytte disse guides:
OVERSIGT OVER LOKALER
Med lokaleoversigten, kan du hurtigt få et overblik over de forskellige behandlerrum, deres indhold og nummer, så du kan vælge det lokale du har brug for, når du booker i Momence.
OVERSIGT OVER EKSTRA UDSTYR
Med oversigten får du et overblik over, hvilket ekstra udstyr der findes i SALIG, og som det er nødvendigt at booke til din session.
Det er gratis at booke, men nødvendigt for, at du være sikker på, at det er ledigt, når du skal bruge det. Ekstra udstyr bookes på samme måde som behandlerrum - du kan se mere i guiden længere oppe på siden.
DET SKAL DU HUSKE
Tjeklisterne er blot en kærlig reminder fra håndbogen og en opsummering af det, vi gennemgik under din fremvisning og til den praktiske rundtur. Du kan også altid finde disse lister på bagsiden af døren i behandlerrummene og på væggen i salene.
Vi kan holde priserne på lokaleleje lave, fordi vi alle rydder op efter os selv og hjælper hinanden med de små ting. Vi er taknemmelige for dit bidrag og fordi du er med til at gøre SALIG til at dejligt sted at være.
VIGTIGT
NÅR DU BOOKER
BEHANDLERRUM
Bookinger foretages via. din bookingprofil i Momence appen, som er knyttet til dit månedsabonnement eller de klippekort, som du kan købe direkte i appen under “Memberships”.
Husk at booke tid nok til forberedelse og oprydning!
Hvis du eksempelvis booker kl. 10:30-12:00, kan du først gå ind i rummet kl. 10:30, selvom rummet er tomt, og du skal være ude inden kl. 12:00. Du og din klient er velkommen til at vente i loungen indtil din booking starter.Nulstil lokalet efter brug: Rummet skal være udluftet, pænt og ryddeligt, så det er klar til næste lejer, når din tid slutter.
Tjek gulv for nullermænd, efter du har brugt lokalet.
Hvis du bruger massageolie, tjek briks, hovestøtte og gulv for for oliepletter. Der er rengøringsspray og aftørringspapir i alle rum.Ændring/aflysning: Hvis du skal ændre eller aflyse en booking, skal dette ske 23 timer før i bookingen appen, Momence. Ønsker du at skifte lokale mindre end 23 timer før, kan du altid komme ind og spørge os på kontoret, om det er muligt.
Bookingpolitik: Dine bookinger samles automatisk, hvis der er mindre end 60 minutter mellem bookinger i samme lokale.
Ønsker du flere korte bookinger, så du har tid til fx en frokostpause imellem, kan du skifte til et andet behandlerrum - så undgår du, at systemet slår dine korte bookinger sammen.Sørg for at booke i god tid, især hvis du ønsker et særligt tidsrum og lokale.
Udstyr: Ekstra udstyr som flipover, 1:1 skelet, gulvmadras, klapstole, clipboard, projekter etc. kan bookes her. Enkelt udstyr som forskellige slags tæpper, blokke og yogamåtter, kan du finde bag disken i receptionen, og behøves ikke booket.
Handicapfaciliteter: Er din klient kørestolbruger, kan du læse mere om handicapfaciliteterne på lejerplatformens forside.
SALE
Bookinger foretages ved at skrive en mail til info@saligkbh.dk med ønskede dato, tidsrum og sal samt lydniveau. Din booking er gået igennem, når du har modtaget en bekræftelse. Du kan danne dig et overblik over ledigheden i salene her.
Vil du booke i indeværende måned (op til en måned frem), kan du med fordel købe et klippekort til salene, for en mere fordelagtig pris. I dette tilfælde booker du selv direkte i Momence appen via din bookingprofil.
Husk altid at indregne tid nok til forberedelse og oprydning!
Hvis du eksempelvis booker kl. 10:30-12:00, kan du først gå ind i salen kl. 10:30, selvom salen er tom, og du og dine gæster skal være ude inden kl. 12:00.De første gange du booker salene, eller har nye gæster i lokalerne anbefaler vi, at du indregner lidt ekstra tid til forberedelse og oprydning. Ofte tager det lidt ekstra tid for underviser at anvise nye gæster til lokalerne og faciliteterne de første par gange.
Afstem lydniveau: Ved booking af salene skal du afstemme lydniveau, så vi kan tage højde for det i den øvrige skemaplanlægning.
Nulstil lokalet efter brug: Salen skal være udluftet, pæn og ryddelig, så den er klar, når din tid slutter. Gulvet tørmoppes altid grundigt for hår og nullermænd inden bookingen ophører.
Rengøringspakke: 450 kr. I forbindelse med leje af salen, kan du tilkøbe rengøringspakken, hvis du ikke selv ønsker at “nulstille” salen efter brug. I står selv for at lægge udstyret pænt på plads, og så klarer vi resten.
Værtinde: 250 kr. i timen. Ønsker du hjælp til at klargøre dit arrangement, opdækning og tage imod dine gæster, kan en værtinde tilkøbes. Vores søde værtinder kender huset godt i forvejen, de er serviceminded og en fantastisk hjælp, når du har lejet salen.
BEMÆRK: Rengøringspakken / værtinde skal bestilles senest 3 uger i forvejen.
Aflysningspolitik: Du kan til hver en tid aflyse din booking i appen. Husk at du betaler en procentdel af den samlede leje, alt efter hvornår du aflyser. Læs mere her.
Ekstra udstyr: Du er velkommen til at benytte vores flipover, whiteboard, 1:1 skelet, øjenpuder, klapstole, clipboard, projekter etc. - det skal blot reserveres via din bookingprofil i Momence.
Nøglekode: Husk at din kode til døren ikke må ikke deles med andre, heller ikke med nogen fra dit eget team. Har du brug for en ekstra nøglekode, hvis du fx har lejet salen en hel dag, så skriv til os. Så får du en ekstra kode, som du give til dine deltagere, så de kan komme ind igen, hvis der er behov for det.
Handicapfaciliteter: Er dine elever kørestolbrugere, kan du læse mere om handicapfaciliteterne på lejerplatformens forside.
VIGTIGT
NÅR DU BENYTTER LOKALERNE
BEHANDLERRUM
Respekter tiden: Tag venligst først rummet i brug, når din bookings starter, også selvom rummet er tomt. Du og din klient er velkommen til at vente i loungen indtil din booking starter.
Nulstil lokalet: Rummet skal være udluftet, pænt og ryddeligt, så det er klar til næste lejer, når din tid slutter.
Tjek gulv for nullermænd, efter du har brugt lokalet.
Hvis du bruger massageolie, tjek briks, hovestøtte og gulv for for oliepletter. Der er rengøringsspray og aftørringspapir i alle rum.Godt at vide: I “kosteskabet” og det blå skab ved receptionen finder du tørmoppe, fejekost og støvsuger, ekstra rengøringsartikler, toiletpapir og papirhåndklæder. Der hænger også en ekstra tørmoppe i køkkenet.
Booking af ekstra tid: Kan du se, at din session trækker ud, kan du booke ekstra tid i app’en (hvis rummet er ledigt).
Fortæl din klient, at du ønsker at forlænge - og tjek om det er muligt. I Momence app’en kan du vælge “EKSTRA 30 min” i bunden af siden, hvor du vælger antal timer for din booking.Skulle du have lyst til at tage rummet i brug, mindre end 30 minutter før din booking starter, kan du spørge os på kontoret. Så hjælper vi dig med at booke ekstra tid.
Udstyr: Tag ikke udstyr fra andre rum eller sale, da en anden, som har booket lokalet, naturligvis forventer at udstyret er tilgængeligt. Har du ønsker til inventar i lokalerne, er du velkommen til at lade os det vide.
Mindre ekstra udstyr som forskellige slags tæpper, blokke og yogamåtter, kan du finde bag disken i receptionen. Det skal ikke bookes før brug, men blot lægges pænt tilbage.
Hoveddøren: Denne låser 10 minutter efter, du har tastet din personlige nøglekode eller trykket på nøgle-knappen indefra. Det er vigtigt at døren til SALIG på intet tidspunkt står åben eller på klem! Du må altså ikke sætte noget i klemme i døren.
Vær opmærksom på dette, når du venter på din klient og vid, at du ikke kan låse døren udefra, når du forlader huset.
SALE
Respekter tiden: Tag venligst først salene i brug ved starten af din booking. Du er velkommen til at vente i loungen eller i køkkenet indtil da.
Nulstil lokalet efter brug: Salen skal være udluftet, pæn og ryddelig, så den er klar, når din tid slutter. Gulvet tørmoppes altid grundigt for hår og nullermænd inden bookingen ophører.
Godt at vide: I “kosteskabet” og det blå skab ved receptionen finder du tørmoppe, fejekost og støvsuger, ekstra rengøringsartikler, toiletpapir og papirhåndklæder. Der hænger også en ekstra tørmoppe i køkkenet.
Ekstra tid: Er salen ledig, og ønsker du at gå ind fx 15 minutter før, så kig forbi kontoret, hvis døren er åben, eller book ekstra tid i salen med klippekort. Du er også altid velkommen til at skrive til os igen, hvis du ønsker at forlænge din booking. Fx kan 30 minutter ekstra fordeles sådan, at du har 15 minutter ekstra til både start og slut, til at forberede og afslutte med dine gæster.
Udstyr: Tag ALDRIG udstyr fra behandlerrummene eller den anden sal, da en lejer, som har booket lokalet, naturligvis forventer, at udstyret er tilgængeligt. Har du ønsker til inventar i lokalerne, er du velkommen til at lade os det vide.
Ekstra udstyr: Øjenpuder, flipover, whiteboard, 1:1 skelet, klapstole, clipboard, projekter etc. reserveres via din bookingprofil i Momence appen. Ekstra udstyret finder du enten i opbevaringsrummet, i kosteskabet eller skabet i receptionen. Se en guide her.
Hoveddøren: Denne låser 10 minutter efter, at du har tastet din personlige nøglekode eller trykket på nøgle-knappen indefra. Det er vigtigt at døren til SALIG på intet tidspunkt står åben eller på klem! Du må altså ikke sætte noget i klemme i døren, hvis du fx venter på en deltager.
Vær opmærksom på dette, når du venter dine deltagere og vid, at du ikke kan låse døren udefra, når du er den sidste der forlader huset.