HOS SALIG KAN DU

LEJE BEHANDLERRUM & TERAPILOKALE

• Vælg et af de fleksible månedsabonnementer eller timeleje • 

_MG_4258.jpg

I SALIG HAR VI SKABT EN ATMOSFÆRE, hvor DINE klienter kan sænke skuldrene og mærke roen, nærværet, langsomheden og (selv)omsorgeN, SÅ DU KAN HOLDE rammerne for en TRYG PROCES.


Er du selvstændig, etableret behandler med en holistisk, inviterende og omsorgsfuld tilgang til dine klienter?

Ønsker du en hverdag med kollegaer, stabilitet og mulighed for sparring?

Vil du være en del af og bidrage til SALIGs rolige atmosfære og trygge rammer?

Så kan du ansøge om at blive en del af vores behandlerfællesskab!
Se de 4 forskellige løsninger for lokaleleje nedenfor og bestil en fremvisning, så du kan opleve lokalerne.


VÆLG DEN LØSNING

SOM PASSER DIG BEDST


Hos SALIG har vi fokus på fleksible løsninger, så du kan leje et behandlerrum eller terapilokale i det antal timer, som passer til dit klient-flow; lej fast på månedsabonnement eller på timebasis med klippekort.

Du er velkommen til at starte på én løsning og rykke over på en anden, hvis du får behov for det. Med denne mulighed kan du løbende op- eller nedjustere dit timeforbrug.

Du kan nemt booke et behandlerlokale, når det passer dig og din klient via vores online bookingsystem.

MÅNEDSABONNEMENT

Gældende for bookinger hele dagen

720 kr. for 6 timer
1.650 kr. for 15 timer
2.400 kr. for 30 timer
3.600 kr. for 60 timer

MÅNEDSABONNEMENT

Gældende for bookinger i ydertider

750 kr. for 15 timer

MÅNEDSABONNEMENT

Samme lokale på en fast dag i ugen

2.400 kr. for 4x8 timer

KLIP TIL BEHANDLERRUM

1 klip svarer til 1 time

1.350 kr. for 10 klip
725 kr. for 5 klip
160 kr. for 1 klip


SALIG er for dig, der sætter pris på den rolige atmosfære og ønsker fleksibilitet, fællesskab og kollegaer inden for holistisk behandling. Omdrejningspunktet for alle lejere er at fremme sundhed og trivsel på en naturlig, nænsom og inviterende måde.

På denne side kan du læse mere om de fleksible løsninger og alle fordelene ved at leje terapilokale eller behandlerrum hos os.

Hvis du er interesseret i at høre mere eller at ansøge om at blive en del af vores fællesskab, kan du bestille en fremvisning, så vi kan tage en uforpligtende snak og lære hinanden bedre at kende.

Alle priser er inklusiv moms. 


MÅNEDSabonnement

FLEKS HELE DAGEN

fleks-hele-dagen.jpg

720 KR. / MD. FOR OP TIL 6 TIMER
(fra 120 kr. pr. time)

1.650 KR. / MD. FOR OP TIL 15 TIMER
(fra 110 kr. pr. time)

2.400 KR. / MD. FOR OP TIL 30 TIMER
(fra 80 kr. pr. time)

3.600 KR. / MD. FOR OP TIL 60 TIMER
(fra 60 kr. pr. time)

Mulighed for gratis opbevaringsplads i kasse (på eget ansvar)

Kan kombineres med Klippekort


———

Depositum: 3.000 kr.*
Administrationsgebyr: 500 kr.**
Forudbetaling: 2 mdr. leje
Opsigelsesvarsel: løbende md. + 2 mdr.

Med fleks-abonnementet til hele dagen, har vi gjort det muligt for dig at booke et lokale, når det passer ind i din arbejdsdag og planlægning. Du kan leje et ledigt lokale i tidsrummet 6:00 - 23:30 alle ugens dage.

Du kan nemt klare bookingen i ro og mag på din computer eller via vores app, eventuelt med din klient i røret eller på farten. Her kan du hurtigt danne dig et overblik over ledigheden i lokalerne og vælge den tid, som passer jer bedst. Det er muligt at booke halve timer, dog minimum 60 minutter per booking. Eksempelvis kan du leje halvanden time kl. 9:15-10:45.

Der er 23 timers afbestillingsvarsel, så du har mulighed for give din klient 24 timers afbestillingsvarsel og stadig nå at annullere din booking hos os.

Husk at booke tid nok til forberedelse og klargøring af lokalet, samt oprydning og udluftning efter dig, så rummet er klar til næste behandler.

Ubenyttede timer kan ikke overføres til næste måned.


MÅNEDSabonnement

FLEKS I YDERTIDER

fleks-i-ydertiderne.jpg

750 KR. / MD. FOR OP TIL 15 TIMER
(fra 50 kr. pr. time)

Leje et ledigt lokale i følgende tidsrum:
6:00 - 9:00 på hverdage
18:30 - 23:30 på hverdage
6:00 - 23:30 lørdag og søndag

Mulighed for gratis opbevaringsplads i kasse (på eget ansvar)

Kan IKKE kombineres med de andre løsninger.

———

Depositum: 3.000 kr.*
Administrationsgebyr:
500 kr.**
Forudbetaling: 2 mdr. leje
Opsigelsesvarsel: løbende md. + 2 mdr.

Med fleks-abonnementet til ydertider kan du booke behandlerrum tidlig morgen eller sen aften samt hele dagen i weekender til en meget fordelagtig timepris.

Dette er den ideelle løsning til dig, som er behandler ved siden af et andet arbejde eller dig, som skal bruge et billigt behandlerrum til elevbehandlinger.

Det er nemt at booke og afbestille via vores app. Husk at booke tid nok til forberedelse og klargøring af lokalet samt oprydning og udluftning efter dig, så rummet er klar til næste behandler. Det er muligt at booke halve timer, dog minimum 60 minutter per booking. Eksempelvis kan du leje halvanden time kl. 9:15-10:45.

Fleks i ydertider kan IKKE kombineres med Fleks hele dagen, Fast dag i ugen eller Klippekort.

Der er 23 timers afbestillingsvarsel, så du har mulighed for give din klient 24 timers afbestillingsvarsel og stadig nå at annullere din booking hos os.

Ubenyttede timer kan ikke overføres til næste måned.


MÅNEDSabonnement

FAST DAG I UGEN

fast-dag-i-ugen.jpg

2.400 KR. / MD. FOR 1 FAST DAG I UGEN
(fra 69 kr. pr. time)

1 dag svarer til 8 timer

Kan kombineres med Klippekort.

Mulighed for gratis opbevaringsplads i kasse (på eget ansvar)

———

Depositum: 3.000 kr.*
Administrationsgebyr:
500 kr.**
Forudbetaling: 2 mdr. leje
Opsigelsesvarsel: løbende md. + 2 mdr.

Med ‘fast dag’-abonnementet kører din booking helt automatisk på samme dag i samme tidsrum hver uge. Du får altså ca. 4 x 8 timer for dit abonnement, alt efter hvor mange uger, der er i den pågældende måned.

Denne løsning er ideel til dig, som er etableret behandler og arbejder med udgangspunkt i samme skema hver uge. Du er sikret dit yndlingslokale og skal ikke tænke på selv at booke tid.

Har du ikke fyldt din dag ud med behandlinger, kan du komme ind og nyde stemningen mens du klarer det administrative arbejde. Der er nemlig gratis wi-fi og et lille skrivebord i de fleste lokaler.

Husk at aflevere rummet i samme stand som du modtog det, så det er opryddet, udluftet og klar til næste behandler.

Ubenyttede dage kan ikke overføres til næste måned.


TIMEBASERET LEJE

KLIPPEKORT

klippekort.jpg

1.350 KR. FOR 10 KLIP
(fra 135 kr. pr. time)

725 KR. FOR 5 KLIP
(fra 145 kr. pr. time)

160 KR. FOR 1 KLIP
(160 kr. pr. time)

1 klip svarer til en time

Mulighed for tilkøb af opbevaringsplads (på eget ansvar): 150 kr. pr. md.

———

Depositum: 3.000 kr.*
Administrationsgebyr:
500 kr.**
Udløbsdato: 3 mdr.
Opsigelsesvarsel: løbende md. + 1 md.

Med klippekortet har du ingen faste månedlige udgifter og kan booke behandlerrum på timebasis alle ugens dage i det tidsrum, som passer dig.

Timeleje på klippekort er en ideel løsning til dig, som folder dine kompetencer ud på flere områder og dermed kun har brug for få timer i et behandlerrum.

Klippekortet kan også kombineres med abonnementerne Fleks hele dagen / Fast dag i ugen.

Det er muligt at booke halve timer, dog minimum 60 minutter per booking. Eksempelvis kan du leje halvanden time kl. 9:15-10:45. Der trækkes et halv klip for en halv time.

Husk at booke tid nok til forberedelse og klargøring af lokalet, samt oprydning og udluftning efter dig, så rummet er klar til næste behandler.

Der er 23 timers afbestillingsvarsel, så du har mulighed for give din klient 24 timers afbestillingsvarsel og stadig nå at annullere din booking hos os.

Når dine timer er udløbet, er det nemt at købe et nyt klippekort i vores bookingsystem. Du har 3 måneder til at benytte dine klip, før de udløber. Det er ikke muligt, at forlænge udløbsdatoen på klippekortet. Klippekort refunderes ikke.


*Depositum reduceres årligt med 20% hvilket vil afspejles i tilbagebetaling ved lejeaftales ophør.

**Administrationsgebyr betales kun én gang ved oprettelse af din profil i vores bookingsystem. Administrationsgebyr inkluderer oprettelse i bookingsystemet for lokalerne, faktureringssystem, lejerlogin, Contractbook og personlig nøglekode til hoveddøren. 

Alle priser er inklusiv moms.


KIG MED I

BILLEDGALLERIET

De 8 behandlerrum er indrettet forskelligt, så du kan vælge et rum med de faciliteter, du har behov for. Der er mulighed for at leje lokale til samtale og møde, kropsbehandling på briks med og uden elektronisk hæve/sænkefunktion, gulvbehandling på topmadras, enesessioner og gruppeundervisning med yogaudstyr til 4 personer.

Alle rummene er udstyret med små højtalere til jackstik og ur. I samtalerummene med sofa-arrangement er der plads til 4 personer. De fleste rum har også en lille skrivebordsplads, så du nemt kan klare de administrative opgaver i forbindelse med dine behandlinger. Loftlamperne har indbyggede lysdæmpere, så du kan fremme den stemning, du ønsker i rummet under din behandling. Af samme årsag har de fleste rum både et sart, lyst gardin og et mørklægningsgardin.

I indgangsområdet er der en receptionsdisk, hvor du kan tage imod dine klienter. Loungen er indrettet som venteområde og der findes bænke langs gangen, hvor det også er muligt at sidde.

Her er højt til loftet og en rummelig fornemmelse i alle lokaler. Vores fælles afsæt er et ønske om holistisk sundhedsfremme med en nænsom og inviterende tilgang. Derfor er det vigtigt, at vores omgivelser sætter rammerne for en tryg proces for dig og din klient.


KOM OG OPLEV

STEMNINGEN

 Er der en af de fleksible løsninger som passer til dit klient-flow?
Og har du også interesse i at støtte og udvikle dine klienter til naturlig sundhed på en nænsom og inviterende måde?

Så skal vores lokaler opleves. Den gode energi, stemning og de rolige omgivelser kan ikke overføres til beskrivelser eller billeder. Det skal naturligvis mærkes!

Bestil tid til en rundvisning og en samtale, så vi kan mærke kemien og afklare om vi er et godt match for hinanden. Efterfølgende har du mulighed for at ansøge om at blive en del af vores salige univers. Det vil glæde os at møde dig og at besvare alle dine spørgsmål.