Tilbage til Alle begivenheder

SALIG OS: Workflow ❄️✨

  • SALIG Masnedøgade 20, 2. sal København, 2100 Denmark (kort)

VIL DU MED I arbejdszoneN?

Vinterens rolige energier omslutter os og indbyder til at kigge indad og reflektere …også når det kommer til din forretning. Det er en fantastisk tid til at gøre staus over det forgange år, forbinde dig med din intuition og sætte mål for det kommende år.

Derfor inviterer vi til 2,5 times fordybelse i salen i bedste SALIG stil:

  • Vi starter med en kort fælles meditation.

  • Du får din egen lille arbejdsrede på gulvet, hvor du kan forsvinde ind i din virksomheds univers uden forstyrrelser.

  • Vi sørger for god energi, en rolig stund i salen og lidt snacks, når du har brug for en pause.

  • Vi afrunder eftermiddagen sammen.


Du bestemmer selv, hvad du vil arbejde med. Det kan være du føler dig inspireret til at gøre status og sætte nye mål for din virksomhed, skrive din næste nyhedsmail, forberede opslag til de sociale medier eller bare gerne vil bruge tiden til at få klaret nogle af de forfaldne administrative opgaver.

Du medbringer selv det du vil arbejde på og med: computer, notesbog, skriveredskaber etc.

Hvis du har brug for at arbejde online, anbefaler vi, at du sørger for at have mulighed for at koble dig på din telefon eller eget transportale internet, da salen ikke er gearet til onlinearbejde.

Har du brug for at sparre med en kollega undervejs, vil der være mulighed for at trække sig til rum 5 eller sidde i køkkenet.

Husk at tilmelde dig, da der kun er et begrænset antal pladser.

Vi glæder os til højt vibrerende arbejdsenergi, hyggeligt samvær og sparring i pausen.


SALIGs interne events er for vores faste lejere. Til nogle events samles vi til en social stund, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende, og der er naturligvis rig mulighed for faglig udveksling og sparring. Andre events har til formål at forkæle vores lejere med en omsorgsfuld pause fra arbejdslivet i selskab med gode kollegaer.


Tidligere begivenhed: 19. januar
OM SYGEFORSIKRING FOR SELVSTÆNDIGE
Senere begivenhed: 9. februar
REVISORENS GUIDE - DEL 2