Tilbage til Alle begivenheder

OM SYGEFORSIKRING FOR SELVSTÆNDIGE

  • SALIG Masnedøgade 20, 2. sal København, 2100 Denmark (kort)

Sådan får du udbetalt sygedagpenge SOM SELVSTÆNDIG

De fleste selvstændige kender ikke til de offentlige tilbud, der kan sikre dem en indkomst under sygdom. Det betyder, at man går glip af vigtig refusion for sit sygefravær i en tid, hvor indtægterne i virksomheden er sat på pause.

Årsagen til manglende dækning under sygdom eller barsel skyldes ofte, at de selvstændige har travlt med at drive deres virksomhed. Ordningen får ikke stor opmærksomhed, og hvis man støder på den offentlige forsikring, kan reglerne virke uoverskuelige. Spørgsmålene melder sig derfor hurtigt: Hvornår er du dækket? Hvor meget kan du få i dagpenge? Hvad skal det koste?

Dette og meget mere kan du få svar på til vores seminar, der afholdes af Thomas Falther, produktchef i Nem-HR. Med Thomas’ hjælp vil du blive klogere på bl.a.:

  • Syge- og barselsdagpenge

  • Sygedagpengeforsikring

  • Kursusgodtgørelse

  • Elevrefusion

  • NemID / MitID

  • Digital postkasse

Du vil også få mulighed for at stille spørgsmål til din specifikke situation. Du får derfor gratis mulighed for at sparre med en ekspert om mulighederne for netop din virksomhed.

Om Nem-HR
Nem-HR er eksperter i sygedagpenge og sygeforsikring og har mere end 17-års erfaring i at rådgive selvstændige erhvervsdrivende om deres muligheder og rettigheder. Som kunde i Nem-HR slipper du for at håndtere sygefravær og refusion selv. Du skal bare melde dig syg, fokusere på at blive rask og vide, at du er sikret med Nem-HR’s refusionsgaranti på indberetninger til det offentlige.

Nem-HR samarbejder med Udbetaling Danmark og NemRefusion og kan som de eneste i Danmark indberette på vegne af andre virksomheder via dataudveksling med det offentlige. Det betyder, at du som selvstændig kan slippe for at bruge kostbar tid på det offentlige og i stedet nemt, hurtigt og billigt være sikret en indkomst, når du er syg.

Her kan du læse mere om Nem-HR

Det praktiske
Seminaret afholdes i vores lokaler på Madsnedøgade 20, 2. sal, 2100 Østerbro. Det er gratis, men udebliver du, uden at melde afbud, vil du blive opkrævet et gebyr på 150 kr. 

Bliver du forhindret i at deltage, kan du melde afbud senest 24 timer i forvejen på mail info@saligkbh.dk eller via din profil på Momence.com. 

Husk at afmelde i god tid, så en anden kan få pladsen.  

Vi glæder os til at byde dig velkommen.


SALIGs gratis seminarer har til formål at ruste dig som selvstændig underviser eller behandler. Hvert seminar giver dig et overordnet indblik i eller forståelse for en kompetence eller et redskab, som du kan bruge direkte i din virksomhed, i dit arbejde med at sælge dig selv og de/det produkt(er) du sælger.

Skriv dig op til vores
nyhedsmail, hvis du ønsker at få besked, når der kommer nye gratis seminarer i kalenderen.


Tidligere begivenhed: 10. januar
REVISORENS GUIDE - DEL 1
Senere begivenhed: 30. januar
SALIG OS: Workflow ❄️✨