Tilbage til Alle begivenheder

GRUNDKURSUS: DEN NEUROAFFEKTIVE PERSONLIGHEDSUDVIKLINGSMODEL

  • SALIG Masnedøgade 20, 2. sal København, 2100 Denmark (kort)

FORSTÅ RELATIONERS ÅRSAG TIL STRESS OG TRAUMER
– og forstå dermed dig selv og de andre

Som terapeut, behandler, coach eller underviser, der hjælper dine medmennesker med at håndtere stress, kender du sikkert rigtig meget til kroppens systemer og reaktioner. Men meget er vundet ved også at vide noget om, hvordan vores nervesystem bliver opbygget i relationen, hvordan vores tilknytning har stor betydning for, hvordan vi forvalter stress, og hvordan vores ubevidste opfattelse af os selv og andre kan føre til en stressreaktion.

Mennesket er et relationelt væsen, men det er ikke altid, vi er blevet udstyret med trygge relationelle kompetencer. Mange stressklienter har ikke kun et pres fra for mange indre og ydre krav, men også fra ikke at kunne læse det relationelle samspil og ikke kunne forstå sine egne og andres følelser. Den relationelle del kan stressklienter have meget stor glæde af at få værktøjer til og forstå bedre, idet kompetencer i det relationelle giver større tryghed.


DEN NEUROAFFEKTIVE PERSONLIGHEDSUDVIKLINGSMODEL

Grundkurset vil ikke kun handle om “de andre”, men beskæftige sig med det relationelle i rummet. Der vil være øvelser, der vil fordybe forståelsen af, hvad det ubevidste hele tiden fortæller os, og hvordan det kan stresse os. Ved at kende oplevelsen indefra er det ofte meget nemmere at forstå, hvor vores stressklienter taler fra.

Den Neuroaffektive Personlighedsudviklingsmodel giver et enkelt og anvendeligt overblik over udfordringerne for stressklienter ved at bruge tre kompasser til din og dine klienters orientering i nervesystemet.

Du vil få præsenteret fordybet viden om det autonome nervsystem – herunder chok og traumers indvirkning.

Du vil få præsenteret en fordybet viden om tilknytning, relationer og den limbiske resonans.

Du vil blive stærkere i at forstå mentalisering, der er den evne, der stærkest støtter op om at forstå sig selv og andre og dermed gøre omverdenen mere tryg.

Pris: 650 kr.
- husk at du kan trække grundkurset fra hvis du er selvstændig underviser eller behandler

Dato: d. 17. januar

Tidsrum: kl. 17:30-21:30

GRUNDKURSUS.jpg

lisa ahrenkeil grundkursus.JPG

Underviser: Lisa Ahrenkiel
Neuroaffektiv psykoterapeut og supervisor i Den Neuroaffektive Personlighedsudviklingsmodel.

  • Tidligere underviser på UCC i neuropsykologi og neuropædagogik.

  • Uddannet indenfor kropsterapi, bl.a. kraniosakralterapi, Somatic Experiencing, Biodynamics, Bodynamics, og i Neuroaffektiv Psykoterapi hos Susan Hart og Marianne Bentzen.

  • Som undervisningsgrundlag bruges også Vækstcenterets pædagogik og tantraforståelse.

  • Har guidet adskillige kvindegrupper og desuden undervist på UCC og eksternt i neuropædagogik og neuropsykologi.