Tilbage til Alle begivenheder

VÆRKTØJ OG NETVÆRK FOR SELVSTÆNDIGE UNDERVISERE OG BEHANDLERE

  • Salig Masnedøgade 20, 2. sal København, 2100 Denmark (kort)

STYRK DIN BUSINESS

Vi sidder ofte alene med alle udfordringerne, isoleret i hver vores egen virksomhed. Venner og familie giver masser af gode råd, men de kender ikke rigtigt branchen, og i sidste ende, så er det dig der sidder tilbage med de afgørende beslutninger. Du er jo både kommunikations-, økonomi, HR-, og udviklingsansvarlig på en og samme tid.

Men du er heldigvis ikke alene.

Deltag i dette uddannelses- og netværksforløb, og styrk din virksomhed i sparring med andre selvstændige behandlere og undervisere. Henover fem måneder vil du blive introduceret til, og undervist i en række håndfaste værktøjer, som gør dig til en stærkere iværksætter. F.eks prioriterings- og planlægningsteknikker, møde- og samtaletræning, pitches og meget mere.

Styrk din business-forløbet er for dig der lige er startet op eller har været i gang som selvstændig et stykke tid. Dine erfaringer – uanset hvor mange - er guld værd for de andre deltagere på holdet og for dit eget videre arbejde.

DU FÅR KONKRETE VÆRKTØJER TIL AT;

  • sætte og nå dine mål
  • styrke din fortælling om din virksomhed og dine tilbud/ydelser
  • forbedre dit salg via pitch og videoblog
  • prioritere arbejdstid og –opgaver
  • kortlægge og forbedre dine kompetencer

På forløbet får du en unik mulighed for at skabe kontakter, og få et netværk af kollegaer, der kan hjælpe dig videre med din virksomhed. Kollegaer der står, eller har stået, samme sted som dig, som du kan videndele og erfaringsudveksle med – alle selvstændige i samme branche som dig selv.

Datoer: 29. Maj, 19. Juni, 14. August, 4. September, 25. september.

Tidsrum: kl. 12.00-15.00

Early bird: 1495 kr.
- indtil d. 28. april, herefter 1995 kr.

Underviser: Kirstine Marie Fabricius